Kennel Zalazar
Kennel Zalazar
Det glæder os at byde velkommen til vores hjemmeside.
Vi fik vores første Cairn Terrier, Kibbo Kift Tresco Teddy (Jensen) i 1981, og ligesom det sker for mange andre Cairn Terrier ejere, er én Cairn ikke nok, og et år senere fik vi hans mor, Kibbo Kift Tresco Tippy Toes og efter endnu et år fik vi Jonas , så havde vi 3 !
I marts 1989 fik vi vores kennelmærke Zalazar og vores første kuld....
Vi opdrætter ca. 2-3 kuld hvalpe om året og idet Mette har sin Hundesalon i forbindelse med vores hjem, er det muligt for hvalpene at møde mange mennesker og andre racer. Vore hunde og de hvalpe, som vi opdrætter, er en naturlig del af huset og de fungerer i en sund flok med andre hunde i forskellige aldre. Hver gang er det en stor oplevelse og en masse arbejde ;-)
Vores mål er at opdrætte smukke, sunde og mentalt stabile Cairns, som kan repræsentere racen bedst muligt.
Vi er selvfølgelig medlem af Dansk Kennel Klub, Dansk Terrier Klub og Cairngruppens Sundhedsudvalg.
Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi og besøge os,
så slå på tråden..........
Mette & Michael
cairn terrier
En Cairn Terrier er intelligent, stærk, loyal og frygtløs. Ligesom de fleste terriere er den stædig og elsker at grave huller. En Cairn Terrier har et stærkt jagtinstinkt og kræver megen opdragelse. Samtidig er den meget intelligent og nem at opdrage. Det siges ofte at de er ulydige, det er ikke tilfældet hvis de opdrages rigtigt. Den er glimrende sammen med børn og er en fremragende familiehund. Det er en arbejdshund og bruges stadig som sådan i dele af Skotland. Ligesom de fleste terriere har de behov for megen fysisk aktivitet.